Fjernhealing

Hvad er fjernhealing?

Fjernhealing er lidt som navnet siger, healing over distance. Healing er energi og da energi ikke lader sig begrænse af tid og sted, er det derfor muligt at sende dig healing lige der hvor du befinder dig, uden at jeg er hos dig.

Selvom mange måske har lidt svært ved at forestille sig, at dette kan lade sige gøre, så oplever jeg fjernhealing som utrolig effektiv, og får rigtig mange positive tilbagemeldinger på det.

Fordelen ved fjernhealing er også, at du kan ligge i din seng eller sidde i din yndlingsstol, mens healingen står på. Det med at være i trygge og vante omgivelser, kan ofte få dig til at slappe endnu mere af. Desuden har jeg mulighed for at sende dig fjernhealing om aftenen, hvor du måske oplever mest ro i huset. Det kan også være en rigtig dejlig måde, at slutte sin dag af på, da healing kan være medvirkende til en dejlig nattesøvn.

Hvordan foregår en fjernhealing?

Ved bestilling af en fjernhealing, aftaler vi med det samme en dag og et tidspunkt der passer. Du kan læse mere om mine tider her

Derefter beder jeg dig om din adresse på det sted hvor du befinder dig under healingen. Oplysningerne skal kun bruges i forbindelse med at lade energierne komme det rette sted hen, og jeg sletter dine oplysninger igen efter healingen.

Selve healingen:

  • Under healingen kan du enten ligge ned eller sidde på en stol. Det vigtige er blot, at du gør det så behageligt for dig selv som muligt.
  • Læg eller sæt dig godt til rette minimum 5-10 minutter før den aftalte tid.
  • Sæt telefonen på lydløs og sørg for, at du ikke bliver forstyrret i den tid healingen varer.
  • Du må meget gerne lytte til noget afslappende musik imens.
  • Tag gerne et tæppe over dig i tilfælde af, at du skulle blive kold.
  • Tag nogle dybe vejrtrækninger, ind gennem næsen og helt ned i maven og pust ud gennem munden, til du stille og roligt begynder at slappe af, og kan mærke dig selv bedre.
  • Du kan også forberede dig, ved enten højt eller inden i dit hoved sige: ”Jeg er klar til at modtage healing”.
  • Drik godt med vand efter healingen da healingen igangsætter en udrensningsproces, og vandet kan hjælpe med at frigive affaldsstofferne. Hvis du falder i søvn, sørger du bare for at drikke, når du vågner.

Jeg sætter healingen i gang på det aftalte tidsrum og healer dig i 20 minutter.
Du kan evt. vælge at sætte en alarm til at bippe efter 21 minutter (så har du lige 1 minut til stille og rolig at komme tilbage til dig selv), men dette er helt op til dig.

Når healingen er slut, skriver jeg efterfølgende en mail eller besked på messenger til dig, om hvor jeg healede dig og hvis jeg fornemmede nogle ting undervejs. Det kan være, at du også har oplevet noget, som du vil dele med mig.

Jeg healer dig intuitivt, med mindre du i forbindelse med bestilling, har ønsket healing af noget specifikt.

Du er altid velkommen til at stille spørgsmål, hvis du er i tvivl om noget.