Krop, sind og sjæl

Hvad er Stjernesol?

Stjernesol er mit lille spirituelle univers, som jeg længe har drømt om at skabe.

Jeg har altid være fascineret og nysgerrig på spiritualitet og havde allerede som barn og ung flere oplevelser, som jeg i dag kan se har været af meget spirituel karakter.

Jeg har altid været søgende og nysgerrig på emnet, men også ret skeptisk. Jeg synes det er vigtigt at have en vis portion skepsis, men det er også nødvendigt at være åben, for at opleve spiritualiteten tæt på eller i hvert fald for at forstå den bedre.

Stjernesol er skabt med tanke på, at gøre noget godt for andre.

Jeg er uddannet Reiki Healer, og jeg ved hvor godt healing kan være for krop og sjæl, også selvom det kan lyde lidt klicheagtigt. Mit fokus ligger på at skabe et energetisk rum for dig, hvor du kan lade op og modtage lige præcis den mængde healende energi, som du har brug for.

Uanset om du ønsker wellness for krop og sjæl eller om du går med tankemylder, føler dig stresset eller energiforladt. Så kan healingen være med til at give dig fornyet energi, større overskud og ro i hovedet.

Jeg elsker også at arbejde med spirituelle kort. Spirituelle kort kan være virkelig gode redskaber, når du ønsker at få lyst vejen op, fordi du selv har svært ved at se den. Du får indsigt i dine muligheder og potentialer, men også hvad der kan afholde dig fra, at komme derhen hvor du vil stå stærkest.

At arbejde med spiritualitet er for nogen det rene hokus pokus, mens det for andre er dybt fascinerende. For mig er det som ”at komme hjem”. Uanset om jeg mediterer, healer, lægger kortoplæg eller befinder mig i naturen, så mærker jeg en ro, glæde og stor taknemlighed.

Den respons jeg får fra andre, når jeg har healet dem eller lagt kort for dem, er blot med til at bekræfte hvor fascinerende det spirituelle univers er og hvorfor jeg har skabt Stjernesol.

Som mennesker har vi altid vores egen frie vilje, og den skal vi selvfølgelig også bruge når det handler om spirituel formidling. Jeg lærer selv noget nyt hele tiden, og jeg ved hvor vigtigt det er at have sig selv med i en livsproces. Så uanset hvor meget jeg ønsker at gøre for andre, så vil det altid være op til den enkelte, hvordan de ønsker at anvende det de modtager fra mig.

Med Stjernesol ønsker jeg at sprede glæde, harmoni og indre styrke ind i dit liv.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *