Grønland 

Side 1     Side 2    Side 3    Side 4    Side 5    Side 6    
Side 7    Side 8    Side 9        Naturfoto   Kort

Glimt fra en bygdelærers dagbog
Side 9

De næste 2 dage var i praktikkens tegn. Det var noget af en oplevelse for dem alle, det var jo en ny verden, - og lange arbejdsdage. Men alle fandt det rigtig dejligt. Alle havde et godt praktiksted. 


Jonas på vej

Jonas hos Ilulissat Tourist Service

Karina i Super 1

Svend hos Ilulissat tv og radio

Mikisoq på Hotel Hvide Falk

Aaqa-Louisa i børnehaven

Dagen efter besøgte vi så uddannelsescenteret, hvortil børnene havde udarbejdet en masse spørgsmål, som de fik gode svar på- senere på dagen var vi på rundvisning i Pisiffik, hvor vi fik en orientering om opbygning af Pisiffik og det arbejde der ligger i det. Det var ikke så lidt man skulle kunne. 


Besøg på uddannelsescenteret

Aaqa i Pisiffik

Rundvisning i Pisiffik


Vi sluttede aftenen på Hotel Hvide Falk, hvor vi fik thaimad, det faldt ikke alt sammen i god jord, - det er jo anderledes end sæl og hval, men der var da nogen der synes det var sejt at prøve noget nyt. 


Vi spiste Thaimad

Det er svært med pinde


Men en ske kan da også bruges

Tilbage i Hallen gik vi i gang med at skrive dagbog, og evaluere turen, dte var lidt svært at få klaret, 
for alle var trætte.


Der skrives dagbog

Indholdet diskuteres

Næste morgen skulle vi op kl. 5.00, det var lidt hårdt og værre var det sneede og så lidt tåget ud. Men vi kom da af sted og kom hjem i god behold.


Hjemad igen

Vi venter på fly. Og vi ventede ikke så længe

Da vi kom tilbage var noget af det første vi hørte, at Hans Nielsen havde skudt en isbjørn, det er ellers usædvanligt med isbjørne heromkring. Men de er påvirket af klima og is og kan strande på grund af manglende is. Jeg håber at få et billede af skindet, når den skal hænges til tørre.


Skindet fra Isbjørnen

Det er meget stort. Ca. 2,75 m

I skole  igen og i gang med rapportskrivning og gøre det sidste færdig inden vi lukker skolen d. 3. juni, - det kan vi fordi vi underviser om lørdagen.

Det betyder, at jeg kan rejse hjem på ferie allerede d. 7. juni.

Så der bliver en god lang ferie. -

Sidste nyt.

Jeg har fået et ønskejob i Aasiaat, - som ligger sydligere end Uuammannaq, - og er en stor by..
Dog er jeg lidt vemodig ved tanken om at skulle rejse fra Qaarsut, hvor jeg er virkelig glad for at være, men der er  kun 40 minutters flyvning, så det skal nok blive til et par besøg i Qaarsut, - og så kan der jo skrives mail.

I kan så glæde jer til at høre om byliv på Grønland, - og om mit nye arbejde, som jeg glæder mig til. Jeg har fået en ønskestilling på Ado Lyngip Atuarfia, - og efter ferien skal jeg fortælle jer om alt det nye.

På glad gensyn

 


Tilbage til forrige side       Samling af naturbilleder