Grønland 

Side 1     Side 2    Side 3    Side 4    Side 5    Side 6    
Side 7    Side 8    Side 9        Naturfoto   Kort

Glimt fra en bygdelærers dagbog
Side 7

Og så er H.C. Andersen blevet fejret . Der blev arbejdet flittigt på de 3 tema-dage, hvor der blev fortalt om 
H.C. Andersen og læst eventyr og arbejdet flittigt, så vi  kunne bliv klar til selve fødselsdagen lørdag d. 2. april, hvor alt skulle vises frem til forventningsfulde forældre og kammerater og andre i bygden. Det var  heldigt at ikke så mange børn var syge i den periode, men nogen var der.

Så kom dagen

Men ikke alle kunne vente lige tålmodigt, men så er det godt at være på forkant , de synes Najas eventyr oplæsning var for lang, så de gik på opdagelse. 


Der læses eventyr

Bare det var os der fik prinsessen

Svinedrengen blev fremført som dukketeater i en flot kulisse. 


Svinedrengen læses på Grønlandsk

Svinedrengen

Fyrtøjet var optaget på bånd og figurerne fremstillet efter alle kunstens regler. Hundene var bare så  gode og soldaten og heksen med. 


Fyrtøjet

Er de ikke flotte

Prinsessen på Ærten var bygget op på plancher, så det fik en sjov virkning, - alle børnene havde gjort en indsats. 


Prinsessen på ærten

Karina ser ud som hun har sovet på ærten


Tommelise nåede vi at få indstuderet på de 3 dage vi havde og brugte så en eftermiddag på en lang kulisse, som vi synes var god. Børnene spillede deres roller af hele deres hjerte: frøen, sommerfuglen, fisken, oldenborrerne,  markmusen, muldvarpen, troldmanden, konen, blomsterne og blomsterkongen og Tommelise og fortælleren var H.C. Andersen i Mikisoqs skikkelse. Det var rigtig ,rigtig gode.


H.C. Andersen og Tommelises mor

Sommerfuglen kommer til Tommelise

Tommelise vækker den døde svale, mes troldmanden ser på

Blomsterkongen gør Tommelise til dronning

Så bukker og nejer vi

Kulissen til Tommelise

Glæden blev dobbelt så stor, fordi  rigtig mange fra bygden mødte op for at se og høre. Bagefter fik vi fødselsdagchokolade/kaffe og æbleskiver.


Store og små tilskuere

Kaffemik i anledning af dagen

Det var virkelig en fest, som H.C. Andersen med stor glæde ville have deltaget i.

Dagene går hurtigt pt. - og nu er det længe lyst, så de er også lange. Jeg fik besøg af Caja, som jeg var lærer for på Blykobbe Efterskole for 11 år siden. Det var mægtig hyggeligt og vi havde nogle dage fyldt med sjov og alvor, det var næsten, som der ikke var gået 11 år. 


Caja

Er livet ikke bare skønt

Caja er stadig en glad og frisk pige fyldt med livsglæde og humør. Hun uddanner sig til trafikassistent i Airgreenland. Hun er dygtig og hun var oppe at undervise/fortælle i klassen, hvilket de store virkelig fik noget ud af. Det er ofte bedst, når det er en ung, der fortæller og "advarer" mod de farer , der lurer i de for mange svære år, som pubertet og skoleskift, kan være. 


Gæstelærer i skolen

Vi har også været ude i bygden, blandt andet til kaffemik, som næsten blev en prøvelse for Caja, det er ikke nemt at være en moderne østgrønlænder, når hele narhvalhovedet ligger foran en på et fad. Hvordan skal det mon gribes an ? 


Narhval er nu slet ikke så ringe

Det hjælper at være indfødt, - måske kan jeg få nogen gode fif af Lukas. Men godt smager det

Den  ene dag havde vi lidt madrester med til nabohundene, desværre troede den ene hund, at det var min luffe, den skulle spise, så jeg smed al suassen efter dem, - om det var den eller mig, der fik mest af den på sig, ved jeg ikke, men min luffe blev reddet, - og Caja grinede resten af vejen og børnene med - de er ikke grønlændere for ingen ting. Smil foto udeladt.
De store har også haft deres sidste banko spil, så nu er alle penge i hus, så de kan tage på den planlagte studietur til Ilulissat (Jakobshavn). Det ser de meget frem til. det selvom de ved, det vil kræve en del arbejde.

Så livet går jo stille og roligt derudaf, - og den tid, jeg ikke har en masse her, da arbejder jeg med at planlægge sommerens Nordkaptur færdig, den ser jeg virkelig frem til.

Egentlig gik jeg og bildte mig selv ind, at her ville jeg have oceaner af tid, men den forsvinder altså, det er lidt mærkeligt. Det skyldes nok, at dagene bliver længere og længere, - det er faktisk kun mørkt små 3 timer, men det giver nu ikke mere tid - men bare lidt flere timer i døgnet at være i gang.
Det er faktisk lyst allerede kl. 3.00 og "mørkt" kl. 2.00 - i alle tilfælde er det meget lidt mørkt.

Der går megen tid med at læse alt det der bliver sendt ud om "Den gode Skole" ,nye visioner og tanker og ideer for den grønlandske folkeskole, men også som i Danmark at få lavet aktivitetskalender for skoleåret, årsplan og fagfordeling og trinmøder osv...... møder kan man sagtens få mange af også her. Især kan det ind imellem for alle parter være lidt svært, fordi al ting skal tolkes enten den ene eller anden vej.


De er både på dansk og grønlandsk

Jeg  har  da også nu fået et par timer om eftermiddagen med 2 dejlige drenge, der pt. er i Qaarsut, men ellers bor på Børnehjemmet i Uumannaq. De er søde glade og positive, de er 10 og 11 år. Det er nogle gode udfordrende eftermiddage.
Iøvrigt har jeg været en tur i Uummannaq på sygehuset. jeg har en venstre hånd der driller mig temmelig meget, - og så gør den rigtig ondt, så lægen ville se på den. Det gjorde han så, - og jeg på byen.


Helikopteren på vej til Uummannaq


Velkommen

Det betød, at jeg skulle ind med helikopteren tidligt om morgenen, selvom jeg først havde tid kl. 10.15. men det gjorde nu knapt så meget, for så kunne jeg lige nå i butikken inden. 


Fyldte hylder i en moderne butik


Bagerafdelingen i butikken


Køl og grønt-afdelingen


Slaraffenland

 Det var som at komme til Slaraffenland, - og ærligt jeg købte alverdens dejlige ting: æbler, appelsiner, tomater, salat, juice lidt godt pålæg og frisk brød og..... Det blev et helt orgie. Overvægten stor, jeg fik skrabet 46 kg. sammen,, men der var til alt held nogen der ikke havde så meget med.
Jeg fik da også tid til at tage et par billeder af lidt af byen.


En fredet jordhytte og kampestenskirken

Et lille blik op til den nye skole Edvard Kruse atuarfia

Hotellet

Uummannaqfjeldet

Så gik turen op til sygehuset, hvor der var aktivitet, det var interessant at se, hvor flot det var bygget ud, det var noget større end for 20 år siden.her er lægekonsultation, sygestuer, operationsstue, skadestue osv. Aktivitet alle steder.


Sygehuset

En ny gips blev lagt

Jeg nåede det hele inden   skulle hjem med helikopteren kl. 13.00, - så kunne jeg lige nå lærermødet.


Tilbage til Qaarsut

Qaarsut set fra luften

Det var godt at nå frem, da vi de næste dage havde svingende vejr og derfor ingen flyvemaskine og helikopter, så vi har ikke haft post nogen dage, og i forvejen får vi  kun tirsdag og torsdag, det kan være lidt træls ind imellem.Her ventes spændt på om, der kommer en flyver. I øjeblikket køres for det meste til lufthavnen på snescooter, da byens eneste bil er i stykker. 


Modtagelseskomite i Qaarsut Mittertorfik

Weekenden fik jeg så brugt til endelig at få lavet den mini-guide, ( se under Nordkap) jeg længe havde haft på bedding til sommerens Nordkap tur og gennemgået de mange praktiske ting, der er med i et sådant projekt af en tur, - egentlig ville jeg ønske, der var flere, der havde mod på at tage med, det er så dejligt, når vi er flere, der oplever sammen. og vi har plads i vores bus,  lige nu er vi en dejlig blandet gruppe på 10, som alle glæder sig.

8. - 9. klasses projekt med at komme til Ilulissat fylder nu også mere og mere, vi har været nødt til at tage eftermiddage til hjælp for at skrive ansøgninger og snakke, det bliver et spændende forsøg, som jeg glæder mig til at fortælle om, når det er overstået.
Vejret er i øvrigt godt i disse dage om end det sner lidt ind imellem, sådan lidt pjat-sne. Men jægerne er glade, da der er mange ryler i fjeldet.

 

Tilbage til forrige side      Til side 8