Glimt fra en bygdelærers dagbog
Side 1

Side 1     Side 2    Side 3    Side 4    Side 5    Side 6    
Side 7
    Side 8    Side 9        Naturfoto  Kort

 

Den 5. august 2004 stod jeg så igen i Kastrup Lufthavn. Turen skulle gå til Qaarsut en lille bygd i Uummannaq distrikt. En svær stund, det der med at skulle sige farvel, - så jeg foretrak på gensyn.
Vi lettede og 4 timer senere landede vi i Sdr. Strømfjord/Kangerlussuaq.


Kangerlussuaq

Her huskede jeg at sætte uret 4 timer tilbage. Alt så ud som sidst. Så det var bare at vente på fly til Qaarsut.
Vi kom af sted til tiden, en god start, når det gælder grønlandske forhold, - men så var det gode overstået, idet vi IKKE kunne lande i Qaarsut på grund af tåge. Altså måtte vi til Jakobshavn/Ilulissat.


Ilulissat

For det nu skulle være rigtig træls, så var min bagage forsvundet , så det blev nogle slemme dage uden tøjskift.
Her tilbragte vi så de næste par dage inden vi med helikopter blev bragt til Uummannaq og siden til Qaarsut.


Uummannaq


Qaarsut

Med et par dages forsinkelse, nåede jeg så frem til Qaarsut og landede i den nye lufthavn, hvor jeg med glæde genkendte nogle af dem der var der. Jeg havde jo været her fra 1983 - 86, så det var en tilbagevenden.

I Qaarsut skulle jeg så finde et sted at bo, - ja jeg havde da godt nok fået at vide, at der var et par muligheder, men ingen vidste rigtig, hvad jeg skulle have.  Så jagten gik i gang. Det første havde det rigtig dårligt og trængte til reparation og det andet var ikke færdigt, det havde hverken strøm eller noget. Valget var ikke ligetil, men jeg besluttede mig for det nye. Det lå oppe ved fjeldet i udkanten af bygden. Det var skønt og udsigten ikke mindst. Men det gjorde så, at jeg de næste dage levede i en taske og sov på sofaen hos mine grønlandske venner. Ikke en drømmestart, men dog en start.


Mit hus

Det blev dog hurtigt hverdag og selvom,  jeg levede lidt upraktisk, så gik det jo, - og jeg besluttede mig meget hurtigt til, at selvom jeg manglede strøm, så valgte jeg at sove på en madras i mit hus, da jeg næsten ikke kunne klare at høre grønlandsk, som jeg har svært ved at forstå, - hele tiden. Men selv i mit fine nye hus skulle jeg vænne mig til lokumsspanden, som jeg dog ikke selv skulle tømme, da der var indført renovation siden sidst. Denne gang have jeg endda vand i hanerne, - og til med den luksus, at pedellen skulle sørge for, jeg fik vand. Så det var da en positiv ændring.  Så bygdelivet på det plan var til at overskue.

Så det er rart at være her igen, der er ikke sket de store forandringer, - og menneskerne er søde og venlige på nær nogen få, der stadig synes danskere ikke er så velkomne. Alkoholproblemet er det samme, sådan er det desværre.

Skolen er også den samme med kirke og skole i samme bygning.


Skolen og Annekset


Kaliip Atuarfia


Kapel og klikketårn

Så kom dagen, hvor skolen skulle starte, der var 36 elever fordelt på 1.kl - 9.kl. ( I Danmark svarer det til 
bhv. kl. - 8. klasse).
Klasserne er samlæst: 1.kl. (vi har ingen 2.kl.) så 3.-4.kl   , 5.-6.-7. kl. og 8.-9..kl.
Jeg skulle undervise i:
1.kl. 1 time dansk.( 6 elever)
3.- 4. kl. dansk     ( 11 elever)
5. kl. dansk          (4 elever)
8. - 9. kl. dansk, geografi, historie, samfundsfag og klassens time. (7 elever)
4 timer specialundervisning, hvoraf noget er vidtgående specialundervisning.

Så var alt på plads til at komme i gang. Som altid er det svært at skulle starte noget op og overtage fra andre. Dette fordi børnene i en bygd i løbet af deres skoletid har op til 5 lærerskift af danske lærere. Det er ikke særlig godt, - og det præger dem naturligvis, - og den der var før - før,  var bedre osv. Men det går som oftest i sig selv efter en tid.

1. skoledag er en festdag og alle de små førsteklasser møder i stiveste pus, det er rigtig dejligt. 


1. skoledag i stiveste puds

Vi går i skole som i Danmark hver dag fra kl.8.00 - 13.45.
En skoledag er som i en dansk skole og børnene er lige så søde og frække som danske børn. Men naturligvis er der en stor kulturforskel, fordi der ikke er tradition for at tage skolen alt for alvorligt, noget der arbejdes på i disse år, hvor man gerne vil have flere og flere uddannede grønlændere.

Efter bare 3 uger skulle jeg så bestå min ildprøve. Jeg skulle nemlig på lejrskole i en fangerhytte 15 km. fra Qaarsut. Det lød spændende ,men også noget af en opgave.
Vi sejlede ud til den lille hytte, der ikke havde megen plads, men der var en lang briks, hvor man med lidt held kunne få placeret sin sovepose. Det var næsten lige før, vi skulle prikke hinanden, når vi skulle vende os. Uden for rejste vi et "mad- telt" -  toiletbesøg foregik bag klipperne. det var virkelig naturlejrskole. Men det var også hyggeligt. 
Vi travede i fjeldet, hentede vand ved en bæk, skød, lavede mad på klippestenene osv. Og ungerne brugte chancen til at lave ulækre madder. (leverpostej, pølse ,ost, nutella på samme brød) de sagde det smagte godt.


På vej til Lejrskole


Så nåede vi frem


Madteltet blev rejst


Så kunne der spises


Hygge i gigantsengen


Der hentes vand


Og aftensmaden gøres klar


Der løses opgaver


Hjemad igen

Da jeg kom tilbage var vejret stadig smukt, - og mange gik til fjelds for at plukke bær, - der var en del bær uden for mit hus.

Fortsættes på side 2

til side 2 tryk her